23948sdkhjf

Verdenspremiere i Danmark på ny Palfinger-bæltekran

Sidst i juni var vognmand Tonny Sørensen, Tonny´s Kranservice i Esbjerg, på en inspektionstur til Palfinger ag i Østrig for at se nærmere på den Crawler Crane, som han får leveret til august. Tonny´s Kranservice er den første transportvirksomhed i Danmark, der tager den nye bæltekran i brug.

Der er tale om den første serieproducerede kran af denne model, og der er indtil nu produceret to PCC 57.002 og to PCC.115.002 bæltekraner som henholdsvis demo-modeller og bæltekraner til test i felten.

»Vi skal bruge vores nye bæltekran til opgaver i svært tilgængelige områder – blandt andet kranarbejde i sommerhusområder, hvor f.eks. sandklitter gør det vanskeligt at arbejde for vores hidtidige materiel. Det gælder også byggepladser – så mulighederne er mange,« siger Tonny Sørensen.

Crawler-kranen fra Palfinger er en allround kran, der dækker en række forskellige arbejdsområder. Den særlige egenskab ved denne kran er den ekstraordinære mobilitet, det meget kraftfulde drev, og den ekstra frihøjde, som gør det nemt at arbejde i vanskeligt terræn.

Det gælder også på byggepladser, hvor der er brug for lidt ekstra kræfter for at komme frem.

Nye muligheder for vognmænd

På turen til Østrig var Tonny Sørensen ledsaget af Palfinger Danmarks Operations Manager Jesper Serup Mouridsen for at kigge nærmere på den nye kran i forbindelse med de sidste faser i produktionen – herunder en test af selve Crawler-delen.

»Jeg ser det som et spændende og nyt tiltag, som giver os nye muligheder i forhold til vores kunder. Det er et godt alternativ til traditionelle gravemaskiner, og det giver os nye muligheder i vores arbejde – f.eks. i forbindelse med kørsel for energiselskaber, der skal have serviceret deres transformatorstationer,« siger Tonny Sørensen, der løser kranopgaver over hele Danmark – stort som småt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064