23948sdkhjf

Verdion udvider med første opkøb i Jylland

Logistikejendomsinvestor og -udvikler Verdion rykker nu ind på det jyske logistikmarked. Det sker med virksomhedens første opkøb vest for Storebælt, nærmere betegnet i Skanderborg, som et led i en stigende efterspørgsel på logistikejendomme til den voksende e-handel.

Head of Investment – Nordics hos Verdion, Peter Michael Tetzlaff, siger:

- Det aarhusianske logistikmarked bliver stadig mere attraktivt i takt med, at stigningen i e-handel fortsætter, og udbuddet af logistikejendomme i Danmark i det hele taget snævres ind. Der er et stort potentiale i ejendommen, da den har en strategisk god placering tæt på motorvej E45, en beliggenhed tæt på Aarhus og dermed også gode trafikale forbindelser til Aarhus Havn.

Verdions jyske opkøb består af en ejendom på lidt over 16.000 kvadratmeter beliggende i Skanderborg. Ejendommen omfatter et cross-dock lager og kontorer på 10.000 kvadratmeter, der er lejet til DHL, BFT Logistik & Ejendomme og SD Filtration samt et nyt over 6.000 kvadratmeter stort lager udlejet til Dan-Form A/S.

Ejendommen er handlet til 96 millioner kroner.

Ved siden af de tre ejendomme, Verdion nu har i sin portefølje, har Verdion to store udviklingsprojekter. Det ene er E20 Park Copenhagen, der ligger langs E20 motorvejen ved Solrød, hvor Verdion sammen med Aviva Investors opfører op mod 150.000 kvadratmeter logistiklager, distributionscenter og kontorer, mens det andet er Verdion iPark Copenhagen ved Allerød, hvor der bygges 26.000 kvadratmeter lager med tilhørende kontorer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062