De chauffører der sidder bag rattet i de lastbiler, der hver dag i Europa transporterer dyr, spiller en stor rolle for dyrenes velfærd under turen. Men de udenlandske lastbilchauffører der kører med dyr, er en overset gruppe. Det skal et forskningsprojekt nu lave om på.
Helt konkret foregår forskningen i Padborg ved de to vaskehaller, Mega Wash og Danish Safety Wash, hvor to forskere fra Københavns Universitet står klar ved de to vaskehallers populære kaffeautomater. Klar til at tage fat i de udenlandske chauffører, der kommer til de to vaskesteder for at få deres lastbil desinficeret forud for læsning af dyr i Danmark.