Det kan blive en dyr fornøjelse for kommunerne, hvis udenlandske chauffører og vognmænd blot vælger at smide en kommunal udstedt p-bøde i papirkurven, og det aldrig lykkes danske myndigheder at opkræve pengene.
Kommuner, som udskriver en p-afgift til en udenlandsk chauffør, skal nemlig fra 1. januar i år ”aflevere” 70 procent af beløbets størrelse til staten, også selv om p-afgiften ikke måtte blive betalt.