Det blev ved et samråd i november 2021 vedtaget, at der i begyndelsen af 2022 skulle være en høring om chaufførmangel. Den høring finder sted i dag, 24. februar fra klokken 12.30 til 15.30 i Transportministeriet, hvor transportminister Trine Bramsen vil være vært.
Til høringen er repræsentanter fra Folketinget, relevante ministerier og styrelser, brancheorganisationer, fagforeninger, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder inviteret.