23948sdkhjf

Virtuelt borgermøde om den tredje Limfjordsforbindelse

I næste uge afholder Vejdirektoratet borgermøde om den opdaterede VVM-undersøgelse for Egholmlinjen.

På grund af Corona-virussen har Vejdirektoratet ændret det fysiske borgermøde til et virtuelt.

Borgermødet afholdes onsdag 24. marts klokken 19 – 21.

Borgermødet streames live på nettet. Du finder linket på www.vd.dk/vvm-limfjorden

I både form og indhold kommer det virtuelle borgermøde til at ligne det fysiske forstået på den måde, at der vil være en fremlæggelse af de centrale aspekter i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af projektlederen og fageksperter.

Fremlæggelsen vil blandt andet handle om:

Vejprojektet

Natur og miljø

Støj

Ekspropriation og ejendomsforhold

Trafik og samfundsøkonomi

Ligesom ved de fysiske borgermøder vil der også være mulighed for at stille spørgsmål. Det vil kunne ske via en chatfunktion, som vil være åben under hele mødet.

Det vil også være muligt at booke et privat telefonmøde med Vejdirektoratets fagfolk efterfølgende.

Når borgermødet er slut, vil den streamede optagelse af mødet blive lagt ud på projektets hjemmeside www.vd.dk/vvm-limfjorden , så man har mulighed for at se det, hvis man ikke kan følge det direkte den 24. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078