13. maj 2020 - 19:17

App linkNu på Google Play

Vognmænd forudser tilbagegang i andet halvår

Vognmænd forudser tilbagegang i andet halvår

13. maj 2020 - 19:17

DTL har i første uge af maj spurgt sine medlemmer om den aktuelle status for deres aktivitet, herunder antallet af ledige køretøjer, omfanget af hjemsendelse mv. af chauffører og om brug af kompensationsordningerne fra staten samt henstand på lån/leasingaftale og pause på forsikringer.

 

I undersøgelsen kastes også et blik frem på andet halvår 2020 sammenholdt med andet halvår 2019. Her lyder svaret, at 36 pct. venter et fald – heraf 9 pct. point et kraftigt fald i omsætningen, mens 19 pct. venter en fremgang. 45 pct. venter uændret omsætning.

 

I forhold til investeringer vurderer 32 pct. af virksomhederne et fald – heraf hele 18 pct. point et kraftigt fald, mens kun 10 pct. venter en stigning. 58 pct. venter et uændret investeringsniveau.

»Vi må desværre imødese en nedgang i den økonomiske aktivitet i Danmark og internationalt, og det vil også ramme vognmandserhvervet. Endnu holdes hjulene i gang og skindet på næsen, men i andet halvår ser det bekymrende ud – og særligt er jeg bekymret for nedgangen i investeringsniveauet. Vognmandserhvervet står over for kæmpe-udfordringer med at blive klar til de skærpede miljøzoner 1. juli i år (mindst Euro 5) og formentlig med næste skærpelse allerede fra 1. januar 2022 (kun Euro 6), afhængig af udfaldet af den igangværende lovbehandling i Folketinget,« siger DTL’s direktør, Erik Østergaard.

 

»En ting er at have mange fine og store miljø- og klimaambitioner. En anden ting bliver det at få realiseret de nødvendige investeringer. Jeg håber og tror, at det er noget Folketinget allerede vil indse og reagere på nu, dvs. inden de måtte stemme den foreslåede 6 måneders stramning af miljøzonerne igennem i næste måned, og det også bliver en del af dialogen med regeringen om klimaindsatsen i transportsektoren frem mod 2030,« siger Erik Østergaard.

De fleste vognmandsvirksomheder har lige nu ifølge undersøgelsen oplevet uændret aktivitet (53 pct.), mens 19 pct. melder mere travlhed, og 28 pct. melder om nedgang i aktiviteten. Der er tale om en lille stigning i andelen med øget travlhed og et lille fald i de, der har oplevet tilbagegang, siden DTL stillede samme spørgsmål i for en måned siden i starten af april.

 

Omregnet til branchen som helhed skønnes det, at rundt regnet 8 pct. af lastbilerne står stille. Det er 2 pct. point mere end for en måned siden.

 

57 pct. af virksomhederne, der oplever nedgang, holder fortsat fast på deres chauffører, mens de, der har måtte sige farvel til en eller medarbejdere, fordeler sig ligeligt på hjemsendelse med løn (17 pct.), opsagt (16 pct.) og afholder ferie (14 pct.). Dertil anvender en mindre del arbejdsdeling (4 pct.).

23 pct. af vognmændene påtænker at søge lønkompensation, og 41 pct. har planer om at søge kompensation for selvstændige.

Læst i alt:

601 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger