23948sdkhjf

Vognmænd kræver milliarder

Kartelsagen har indtil videre kostet Europas lastbilproducenter 2,93 mia. euro (knap 22 mia. kroner) i bøder fra EU-Kommissionen.

Sagen kan dog komme til at koste dyrere for lastbilfabrikkerne. Speditører og vognmænd over hele Europa har siden EU-afgørelsen i sommeren 2016 samlet sig og forberedt gruppesøgsmål – og nu er det første rigtig store af slagsen på vej i retten i Tyskland.

3200 speditører og vognmænd fra ni europæiske lande er gået sammen om at kræve erstatning for indkøb af i alt 85.000 lastbiler i perioden mellem 1997 og 2011, som kartelsagen handler om.

Transportfirmaernes påstand er, at kartelsamarbejdet har kostet dem en ”overpris” på ca. 10 procent pr. køretøj – hvilket vil sige 5-8000 euro pr. lastbil. Alt i alt lander erstatningssummen på ca. 500 mio. euro, men med renter og andre omkostninger vil kravet nok nærme sig en milliard euro – altså mere end 7 mia. kr.

Sagen er endnu ikke berammet, men skal køre ved retten i München.

Tysk by går i front

Det er dog ikke den første sag af sin slags. Fx har den tyske by Göttingen krævet erstatning af MAN for indkøb af lastbiler og har fået medhold i, at 6 af byens indkøbte lastbiler var omfattet af kartelsamarbejdet – men erstatningssummen er ikke fastlagt. Göttingen har en lignende retssag på vej mod Daimler.

Kartelsagen omfatter alle de syv store europæiske lastbilproducenter. Daimler, Volvo/Renault, DAF og Iveco har alle erkendt deres skyld og accepteret bøder for i alt 2,93 mia. euro fra EU-Kommissionen.

MAN har også erkendt sin brøde – men slap uden bødestraf som belønning for at have optrådt som sladrehank i EU’s opklaringsarbejde.

Scania er idømt en bøde på 880 mio. euro, men har som eneste producent nægtet sig skyldig og derfor anket EU’s afgørelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078