Som vi har beskrevet i en artikel på lastbilmagasinet.dk mandag vækker det både undren og opstandelse, at Belgien nu også har tilsluttet sig rækken af lande, der har anlagt søgsmål ved EU-domstolen mod EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet om indholdet af EU’s Vejpakke. En Vejpakke, der ellers blev endeligt vedtaget og stemt igennem sidste sommer.

Indtil nu har landene talt Bulgarien, Cypern, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Ungarn, men nu har Belgien altså også tilsluttet sig de lande, som anlægger sager ved EU-domstolen for at stikke en kæp i hjulet på Vejpakken.

Landene har rejst i alt 15 sager, og i går kom det frem, at det er de flamske vognmænd, der er stærkt utilfredse med den såkaldte "cool down-periode" efter endt cabotagekørsel. I Belgien, der er delt op i regioner, har der været stor intern splid om Vejpakken, og det er de flamske vognmænd, der ligger og kører cabotagekørsel i Frankrig (og ifølge MEP Marianne Vind (S) meget ulovlig cabotage), der via den flamske regering har fået trumfet igennem, at der skal indgives søgsmål mod den del af Vejpakken, der handler om cool down-perioden. Med cool down-perioden skal vognmændene ud af landet i fire dage efter endt cabotage, og det er de flamske vognmænd stærkt utilfredse med.

- Belgien har hele tiden været modstandere af afkølingsperioden i Vejpakken, der begrænser cabotagekørsel, da de kører rigtig, rigtig meget cabotage i Frankrig. Derfor stemte de også blankt i sommer, da pakken var til afstemning i Rådet, og nu har de så tilsluttet sig Maltas søgsmål imod afkølingsperioden på fire dage, siger Marianne Vind, der er medlem af EU-Parlamentets transportudvalg.

Også internt i Belgien har det belgiske søgsmål skabt opstandelse.

- Belgiens fagforeninger er rasende. De er nemlig ikke blevet taget med på råd på linje med arbejdsgiverorganisationerne. Det er den flamske transportminister (Lydia Peeters, red.), der har været bannerfører på, at Belgien skulle tilslutte sig, og nu har de så fået opbakning af den føderale regering. Det er virkelig ikke kønt, siger Marianne Vind.

Hun glæder sig dog samtidig over, at den danske regering har valgt at engagere sig meget aktivt i modstanden mod søgsmålene og har sendt en skriftlig intervention imod dem.

De 15 sager, der er anlagt ved EU-domstolen i forsøget på at få dele af Vejpakken annulleret, handler eksempelvis om cabotage-regler, herunder karensperioden, forbud mod lange hvil i lastbilen og krav om, at lastbilen skal vende hjem til virksomhedens etableringsland hver ottende uge.

Det er alle emner, som er centrale prioriteter for Danmark. Derfor intervenerer Danmark i alle 15 sager til støtte for Rådet og Europa-Parlamentet ved proceduren ved EU-domstolen. Det meddelte transportminister Benny Engelbrecht (S) fredag.

- Vi har kæmpet for, at Vejpakkens indhold skal sikre gode rammevilkår for chaufførerne og fair og lige konkurrence. Derfor vil vi også intervenere i alle 15 sager, selvom det ikke er hver dag, at Danmark går ind i så mange sager på en gang. Det var en lang og sej - men vigtig - kamp at få vedtaget Vejpakken, og vi går nu fuldtonet ind i den juridiske kamp for at undgå, at den bliver undermineret, lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht.