23948sdkhjf

Vognmænd: På tide at færdselsloven tilpasses virkeligheden

Efter at vi nu i årevis, eller rettere årtier, med jævne mellemrum har debatteret omkring de evigt tilbagevendende problemer med bremseeffekt, er det efter FDL´s opfattelse på tide, at politikerne og embedsmændene tilpasser færdselsloven til den virkelige verden. Det fastslår kontorleder Jens Groot, der er grundigt træt af, at hverken politikere, betjente eller embedsmænd lytter til branchefolk med kendskab til bremse-problematik.

»Chauffører og vognmænd skal altså ikke ansvarligholdes for ”ikke synlige” fejl og mangler på transportmateriel, som de lejlighedsvis trækker efter deres lastbil for en speditør,« siger Jens Groot i en nyhedsmail.

»Det ansvar kan kun påhvile dén, der i Centralregisteret for Motorkøretøjer er registreret som bruger. Det er ikke længere en selvfølgelighed, at vognmanden er registreret, bruger af det påhæng, som trækkes efter den lastbil, han er registreret bruger af.«

»Men der er også andre steder, hvor ansvarsproblemet kan forekomme. For ved overtagelse af en læsset, lukket og plomberet løstrailer, uanset type, er det ikke muligt for vognmand eller chauffør at kontrollere indhold og surring af gods. Er det afsender, som har foretaget læsningen, f.eks. ved selve produktstedet, og efterfølgende lukket og plomberet løstraileren. I de tilfælde har transportøren ingen mulighed for kontrol.«

»Et eksempel kan være tophængt fersk kød, for er kroge og juletræer nu også låst fast de rigtige steder, så læsset ikke forskubber sig ved bremsning eller retningsskift med vælteulykker til følge. Et andet eksempel kan være jernprofiler, læsset ind midt i en skibscontainer uden surring overhovedet, og containeren lukket og plomberet. Tidligere var det chauffører, som læssede godset og leverede det hos modtagerne. I de tilfælde er ansvarsplaceringen rigtig.«

»Med de nuværende transportløsninger, hvor rigtigt mange selvkørende vognmænd, og endnu flere chauffører, dagligt flytter rundt med læssede løstrailere, er det jo en kendsgerning, at disse trailere både er lukkede og plomberet. Det er end ikke muligt for vognmand eller chauffør lige at kikke ind i traileren for at kontrollere, om gods og surring nu også er, som loven og transportdokumenterne, fastslår. Derfor skal vi have loven tilpasset,« siger Jens Groot.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064