23948sdkhjf

Vognmændene ser dystert på resten af 2020

Første del af coronakrisen har ramt nogle brancher langt hårdere end vejgodstransporten. Men efter sundhedskrisen kommer en økonomisk krise, og den kan komme til at gøre ondt. Det viser en frisk undersøgelse blandt ATL’s medlemmer.

I undersøgelselsen forudser 6 ud af 10 vognmænd, at omsætningen vil falde i anden halvdel af 2020 sammenlignet med samme periode året før. Blandt eksportvognmændene er nervøsiteten endnu større. Tre ud af fire ser ind i en periode med faldende omsætning.

ATL har gennemført undersøgelsen i perioden fra 23. til 27. april. 167 medlemmer har svaret - heraf udfører 52 en eller anden grad af eksportkørsel. I forhold til lignende undersøgelser de seneste år er der tale om et markant forværret syn på fremtiden.

»Vi er på vej ind i en alvorlig økonomisk krise. Lige nu er det især oplevelsesindustrien, der er ramt. Men alt tyder på, at krisen kommer til at ramme eksportvirksomhederne hårdt i anden bølge. Så der er ikke noget at sige til, at vognmændene er nervøse for fremtiden,« siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

36,5 procent af vognmændene forventer uændret omsætning i anden halvdel af 2020.

»Der er heldigvis stadig en del områder, som ikke er ramt i nævneværdig grad. Der bliver fortsat kørt fødevarer og hentet skrald. Og byggeriet er stadig i gang,« siger Lars William Wesch.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094