23948sdkhjf

Vognmand brugte glimmer-neglelak i forsøg på at forfalske tilladelser

En 34-årig vognmand fra Skanderborg blev ved retten i Horsens i dag idømt 4 måneders betinget fængsel og en bøde på 450.000 kroner.

Straffen blev rent undtagelsesvist gjort betinget med vilkår om psykiatrisk behandling.

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, har efterforsket vognmandens virksomhed, og ved en større aktion blev alle virksomhedens lastbiler standset og kontrolleret 1. juli 2020. Det var grundlaget for tiltalen for tre forhold vedrørende dokumentfalsk og 20 forhold vedrørende godskørsel for fremmed regning uden tilladelse i løbet af juni måned 2020.

Vognmanden var tiltalt for personligt at være ansvarlig for de overtrædelser, der var begået af vognmandsselskabet, der nu er gået konkurs.

- Den 34-årige vognmand erkendte sig skyldig og forklarede i retten, at han havde taget kopier af en ægte tilladelse og smurt glimmer-neglelak på kopierne. Det havde han gjort, for at hologrammet skulle se ægte ud. Tilladelserne blev lagt i bilerne, så de kunne vises til politiet ved en kontrol, fortæller specialanklager Pernille Moesborg.

Vognmanden udbad sig betænkningstid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063