Det er ikke en god vinter, når man som vognmand også gør sig i vintertjeneste. En mild vinter er mildt sagt noget møg.
For stats- og kommunekasserne er det selvfølgelig positivt, at der bliver sparet penge på salt og på udkald, men for vognmændene er den milde vinter en bet.
»Vi har fem saltbiler, og de har kun været ude 10-12 gange hver i denne sæson, så det er noget lort,« siger vognmand Jørgen Buhl fra J. Buhl og Sønner i Hasselager, som dog har overskud til også at grine af vejrsituationen.