23948sdkhjf

Vognmand er nu oppe på fem lærlinge: Vi har ikke problemer med at rekruttere unge

HV-transport i Herning er oppe på fem lærlinge.

Tidligere formand for Vestjysk Vognmandsforening, Poul Jørgensen, der er en af ejerne af HV-Transport, har fremtidssikret virksomheden i form af i alt fem lærlinge: En er i lære som lastbilmekaniker, og fire som godschauffører.

Det særlige ved sammensætningen hos HV-Transport pt. er, at der både er en voksenelev, tre EUD-elever samt en ny-mesterlæreelev. Ny-mesterlæreruddannelsen er lidt anderledes skruet sammen, da meget af grundforløbet foregår hjemme i virksomheden. Dertil kommer dansk, naturfag samt certifikatfag som truck 1.3 samt varebilsuddannelsen på Uddannelsescenter Holstebro.

Poul Jørgensen fortæller, at hvis de unge gerne vil branchen, så må virksomhederne tage ansvar.

- Vi har ikke problemer med at rekruttere nye unge, de søger selv læreplads hos os, så noget må vi gøre godt. Hvis de selv vil, skal vi nok hjælpe dem på vej, og da vi har mange forskellige opgaver, er muligheden for at udvikle sig rigtig gode. Det, jeg kræver, er, at de kan komme op til tiden og deltage i de aktiviteter, vi har i vores virksomhed. Så skal vi nok sørge for, de får en god og bred uddannelse inden for branchen. Vi kan ikke undvære de unge, hvem skal ellers overtage min bil, når jeg træder tilbage, hvis ikke vi selv lærer nye op? siger Poul Jørgensen.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Uddannelsescenter Holstebro. De planlægger skoleophold uden for meget sammenfald. De styrer også vores øvrige medarbejderes kurser, og det er en stor hjælp for os med langtidsplanlægning af den lovpligtige efteruddannelse, vejen som arbejdsplads og ADR.

-HV-transport blev etableret i 1992 af Esther og Poul Jørgensen

-Foruden vognmand Poul Jørgensen ejes HV-transport af Jan Overgaard Sinkjær og Rasmus Haubjerg Jørgensen

-Virksomheden blev i 2008 kåret til Årets Transportvirksomhed i Danmark

-HV-transport har udlært 14 faglærte hen over årerne

-I dag beskæftiger HV-transport cirka 40 fuldtidsansatte

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157