23948sdkhjf

Vognmand i politiets søgelys: Det er coronaens skyld

Det er TS-Transport fra Rødekro, der er genstand for en politimæssig efterforskning for ulovlig cabotagekørsel (som har vakt stor interesse i transportbranchen i denne uge). Det bekræfter vognmand John Thimsen over for transportnyhederne.dk.

Tirsdag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at Tungvognscenter Øst i samarbejde med Tungvognscenter Syd havde standset to lastbiler fra en vognmandsvirksomhed i Aabenraa Kommune, og at der blev fundet gentagne overtrædelser af reglerne for cabotagekørsel.

Ifølge politiet kan den samlede bøde løbe op i omegnen af en million kroner.

»Vi har i noget tid haft virksomheden mistænkt for at køre for mange ture i Danmark, og vores efterforskning pegede i retning af, at nogle af de tysk indregistrerede lastbiler kørte op mod 20 cabotagekørsler i Danmark mod de tilladte tre kørsler. Dermed besluttede vi at bringe de udenlandske lastbiler til standsning samt ransage virksomheden for at finde beviser herpå,« sagde politikommissær Henrik Fobian fra Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Vognmand John Thimsen siger til transportnyhederne.dk, at der er sket ”en misforståelse” som følge af coronatiden.

»Det har været umuligt at få byttet rundt med chauffører. Derfor er det kørt af sporet,« udtaler han.

Han oplyser til transportnyhederne.dk, at de to lastbiler, som politiet har tilbageholdt som sikkerhed for betaling af en samlet bøde på 1 million kroner var på vej ud af Danmark og ikke kørte cabotage, da de blev stoppet.

Han fortæller også, at han onsdag har fået en advokat til at se på sagen, og at han overvejer at sagsøge politiet, når han har set anklageskriftet, da han med to lastbiler i politiets varetægt mangler en del penge i indtægt.

De to lastbiler, der er tilbageholdt, tilhører det tyske selskab TS Transport GmbH, som hører under TS-Transport A/S.

Lastbil Magasinet har også været i kontakt med John Thimsen, men vognmanden ønsker ikke at kommentere sagen over for Lastbil Magasinet.

Vi ville gerne have spurgt ham ind til den verserende sag og høre, hvordan corona-situationen kan blive gjort til en forklaring på sagen?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125