11. marts 2020 - 13:47

App linkNu på Google Play

Vognmand idømt fængsel for skattesvindel

Vognmand idømt fængsel for skattesvindel

11. marts 2020 - 13:47

Gennem flere år vildledte og snød direktøren for ølvirksomheden Humleekspressen sammen med en vognmand de danske skattemyndigheder. I alt blev statskassen snydt for omkring 45 mio. kroner, og i dag blev direktøren og vognmanden ved Retten i Glostrup idømt henholdsvis tre et halvt års fængsel samt to et halvt års fængsel.

 

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

 

I årevis havde direktøren for ølvirksomheden Humleekspressen sammen med en vognmand udviklet og gennemført et større svindelnummer, hvor varer for mere end 100 mio. kroner blev solgt til Tyskland uden at blive leveret.

 

På den måde blev statskassen i en periode fra 2011 til 2014 snydt for omkring 45 mio. kroner i moms og afgifter.

 

I dag blev den tidligere direktør idømt tre et halvt års fængsel ved Retten i Glostrup, ligesom vognmanden blev idømt to et halvt års fængsel for sin rolle i sagen. Det oplyser specialanklager Lisbeth Jørgensen fra Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der har ført sagen.

 

»Det er undergravende og dybt skadeligt, når man snyder statskassen. I denne sag har vi set et udspekuleret og veltilrettelagt svindelnummer, der gennem en længere årrække har suget omkring 45 mio. kroner op af statskassen. Der er tale om systematisk, grænseoverskridende kriminalitet med flere medgerningsmænd. SØIK mener, at det er vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på svindel, og det gælder ikke mindst systematisk svindel med vores fælles skattekroner. Det har retten været enig i, og jeg er derfor tilfreds med dommen,« siger Lisbeth Jørgensen.

 

Svindelnummeret foregik ved, at Humleekspressen solgte varer uden moms for mere end 100 mio. kroner til en tysk virksomhed, og herefter blev øl- og sodavandsafgifterne refunderet af SKAT. Varerne blev dog aldrig leveret. Vognmanden kørte fra København over Storebælt i sin lastbil for at kunne dokumentere turen over broen, men han kørte aldrig videre til Tyskland.

 

Direktøren for den tyske virksomhed, der skulle have modtaget varerne, er i Tyskland idømt tre et halvt års fængsel for sin rolle i sagen.
 
Den tidligere direktør blev desuden frakendt retten til indtil videre at beskæftige sig med omsætning af øl, vin, vand og spiritus.

Læst i alt:

2010 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger