23948sdkhjf

Vognmand idømt gigantbøde

En 53-årig vognmand fra Vejle-området blev i går ved retten i Kolding idømt 70 dages fængsel for at have medvirket til, at en af hans chauffører kørte på en anden persons førerkort i september og oktober 2018.

Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Vognmand erkendte sig skyldig.

»Vognmanden forklarede, at han var blevet opmærksom på, at chaufføren kørte meget og kørte på en andens førerkort, men at han ikke havde fået gjort noget ved det,« fortæller specialanklager Pernille M.A. Moesborg fra Sydøstjyllands Politi.

Chaufføren blev den 29. april 2019 selv idømt 70 dages fængsel, der også blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 317.500 kroner for massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne efter han var blevet standset og kontrolleret af Tungvognscenter Syd den 16. oktober 2018.

I retten i dag blev også vognmandens transportvirksomhed, der ligger i Fredericia-området, dømt for chaufførens overtrædelser. Selskabet blev idømt en bøde på 786.000 kr.

Både vognmand og selskabet modtog dommene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062