23948sdkhjf

Vognmand: Jeg bestemmer selv prisen – og ellers siger jeg nej!

Vognmænd skal være bedre til at sige nej!

Ja, det har du sikkert hørt før, at vognmænd skal være bedre til at sige nej til opgaver, hvis prisen på transporten er for ringe.

 

En af dem, der har valgt at praktisere evnen til at sige nej, når prisen er for dårlig, er Morten Bach Sørensen fra Simested Vognmandsforretning.

 

Det må ifølge vognmanden fra Himmerland nemlig aldrig blive kunden, der dikterer prisen på virksomhedens transport, og Morten Bach Sørensen har altid har kunnet få den pris for tingene, han vi ville have – og ellers har han sagt nej til at køre.

- Det var en beslutning, jeg tog i 1990, hvor vi havde det rigtig, rigtig skidt økonomisk, efter tre håndværkere gik nedenom og hjem. Folk siger, at de ikke har råd til salt til et æg. Det var ikke noget problem for os dengang, for vi havde ikke råd til at købe ægget. Dér besluttede jeg, at hvis vi skulle drive videre, så skulle vi have så mange kunder som muligt, og jeg skulle kun køre, hvor jeg selv satte prisen, siger Morten Bach Sørensen.

- Og kan vi ikke få den pris for transporten, vi vil have, så kører vi ikke. Til dem der så siger, ”jamen så kan jeg få tingene kørt andre steder”, da svarer jeg, ”så gør det. "Det er bare i orden. Kan du have det godt", siger Morten Bach Sørensen.



Du kan møde Morten Bach Sørensen og hans søn Magnus Bach i virksomhedsportrættet i Lastbil Magasinet nummer 4, 2022. Bladet er på gaden i denne uge. Læs mere her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145