Det er nu endeligt vedtaget, at lastbiler må køre 80 km/t på landevej. Det blev vedtaget i går i folketinget.
Og det er en glædelig nyhed for mange vognmænd og chauffører. Også hos vognmand og formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, Per Rasmussen, er der glæde i stemmen og smil på læben.
»Jeg hørte det lige for 10 minutter siden, og det er en god nyhed. Det er vigtigt fordi, der er mere sikkerhed i, at vi (lastbiler red.) følger trafikken. Det er rimelig soleklart, at det vil minimere de farlige overhalinger,« siger Per Rasmussen.