23948sdkhjf

20 år med Volvo I-shift

Da I-Shift blev lanceret i 2001, bekræftede Volvo Trucks dets stærke tro på et koblingsbaseret gear-system som det mest effektive design for automatisk gearskift. Siden da er mere end en million lastbiler med I-Shift teknologi blevet solgt globalt.

I dag er alle Volvo FH, FH16, FM og FMX-lastbiler indrettet med I-Shift som standard. I-Shift er et automatisk system, der bidrager til et lavere forbrug af brændstof – og derved en reduceret miljømæssig påvirkning – såvel som forbedret sikkerhed og køreegenskaber via reduceret støj, færre vibrationer og mindre fysisk belastning af chaufføren.

- I-Shift var og er stadig et unikt gearskifte. I dag sælger vi I-shift over hele verden. I Nordamerika er vi vokset fra få enheder i 2007 til at mere end 90 % af alle Volvo lastbiler nu bliver udstyret med I-shift. Denne imponerende udvikling reflekterer tydeligvis både den øgede effektivitet og appel til den enkelte chauffør,” udtaler Pär Bergstand, Transmissionschef hos Volvo Trucks.

I-Shift er udviklet af Volvo og fuldt synkroniseret med resten af lastbilen. Da gearkassen benytter tilgængelig information fra både motor og resten af lastbilen sikres et samspil, der gavner både selve køretøjsbrugen og alle former for lastbilskombinationer.

- Selve synkroniseringen gør I-Shift unik og alsidig. I-Shift er resultatet af mange års hårdt arbejde af vores dygtige ingeniører, tilbagemeldinger fra feltprøvekunder under drifttests og Volvo Trucks’ adgang til teknologisk udvikling på tværs af hele Volvo Gruppen, forklarer Pär Bergstrand.

I-Shifts succes ligger i evnen til at arbejde med hele drivlinen, da gearskiftet allerede fra udviklingsfasen er skræddersyet til både motoren og resten af transmissionen. Med løbende forbedringer hen over årene har I-Shift været i stand til at imødekomme kravene fra et bredt udvalg af branchesegmenter, - ikke blot for den høje ydeevne og effektivitet, men også på grund af optimale køreegenskaber og komfort.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251