23948sdkhjf

Danmarks bedste chauffør er fundet

Det er chaufføren, der gør forskellen, og det var i den grad 12 multitalenter, der havde kvalificeret sig til Volvo Driver Challenge 2018. De dygtige chauffører var fundet ved kvalifikationsrunder over hele landet gennem foråret.

På Ring Djursland var det endelig blevet tid til at kæmpe om titlen som Danmarks bedste chauffør og en plads i verdensfinalen i Gøteborg til september.

Og der blev kæmpet, smilet, gisnet og grinet gennem konkurrencen, hvor deltagerne blev bedømt på deres samlede tid og brændstofforbrug. Den samlede produktivitet blev omregnet til kroner – hvad har distancen i sidste ende kostet vognmanden.

Karsten Gade, Regulation and Certification Manager Volvo, var den ene af Volvos dommere og sad med i bilen under kørslen på den lukkede Ring Djursland, der er den mest kuperede af sin slags i Danmark. Kørslen blev desuden registreret i Dynafleet – Volvos flådestyringssystem.

Og for ikke at trække spændingen længere…. Henrik Vang Christensen, der kører for vognmand John Christensen, vandt dette års danske finale af Volvo Driver Challenge 2018.

Det var tæt løb, da vinderen skulle findes, og det var blot 68 øre, der skilte vinderen Henrik Vang Christensen og Simon Helbo, Post Nord, der kom ind på en 2. plads. Lars Søndergaard, Aale Vognmandsforretning, fik en flot 3. plads.

»Jeg synes, jeg havde en god chance. Jeg er vant til at køre ”øko-kørsel”. Mine kolleger og min vognmand plejer at sige, at jeg kører så fornuftigt, at jeg aldrig ville kunne få en fartbøde. Det er helt rigtigt, men nu har jeg bevis for, at jeg både kører fornuftigt og samtidig er den hurtigste. Jeg er vildt glad for det resultat, jeg endte med, og jeg er glad for den her sejr. Det må jo give en betydelig lønforhøjelse,« siger Henrik Vang Christensen med et stort smil på læben.

Han har nu verdensfinalen i Gøteborg 13.-14. september at se frem til. Her er han oppe imod 36 chauffører fra hele verden, der skal dyste om den fornemme titel som verdens bedste chauffør.

Læs mere om den danske finale og se flere billeder i Lastbil Magasinets septembernummer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219