Volvo

12. maj 2022 - 12:10

App linkNu på Google Play

DHL bestiller 44 elektriske Volvo-lastbiler

12. maj 2022 - 12:10

Volvo Trucks og Deutsche Post DHL Group har underskrevet en samarbejdsaftale for at fremskynde skiftet til Zero Emissions-køretøjer ved at indsætte i alt 44 nye fuldelektriske Volvo-lastbiler på europæiske ruter.

 

Den påtænkte ordre omfatter 40 elektriske lastbiler af modellerne Volvo FE og Volvo FL, der skal bruges til pakkeleverancer i byerne. Elektriske lastbiler til regional kørsel indgår også i ordren, og DHL har besluttet at indsætte fire Volvo FM Electric på længere ruter i Storbritannien.

 

De første lastbiler er allerede bestilt, seks af DHL Parcel UK og to af DHL Freight. Dette vil resultere i årlige CO2-reduktioner på næsten 600 tons og næsten 225.000 liter diesel for Deutsche Post DHL Group.

- Vi er forpligtet til at imødekomme vores kunders stigende efterspørgsel efter grønne og bæredygtige løsninger og nå vores langsigtede mål om helt CO2-fri logistikløsninger i 2050. Som logistikserviceudbyder er omstillingen af vores køretøjsflåde en vigtig løftestang til at hjælpe os med at undgå CO2-emissioner også på farten. Flere af vores divisioner vil således drage nytte af denne aftale med Volvo Trucks, forklarer Pablo Ciano, Executive Vice President for Corporate Development hos Deutsche Post DHL Group.

 

En vigtig faktor for DHL's beslutning om at fremskynde overgangen til Zero Emissions-køretøjer bygger på de positive erfaringer, virksomheden har med at bruge en elektrisk Volvo-lastbil i London siden november 2020 - med CO2-fri leveringer til West End-shoppingdistriktet. Køretøjet var den allerførste fuldelektriske kommercielle tunge lastbil, der blev indsat til citylogistik i Storbritannien.

Læst i alt:

470 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger
Ret cookie-samtykke