Volvo

14. september 2022 - 09:40

App linkNu på Google Play

Gennembrud: Volvo Trucks starter serieproduktion af tunge elektriske lastbiler

Gennembrud: Volvo Trucks starter serieproduktion af tunge elektriske lastbiler

14. september 2022 - 09:40

Som den første globale lastbilproducent starter Volvo Trucks nu serie-produktion af tunge elektriske lastbiler på op til 44 tons vogntogsvægt.

 

Volvo Trucks indleder serieproduktion af de elektriske versioner af de vigtigste modeller i produktprogrammet af tunge lastbiler, Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX. Mange af Volvos tunge lastbiler indgår typisk i vogntog på op til 44 tons vogntogsvægt, og disse tre modeller udgør ca. 2/3 af Volvos samlede leverancer.

 

Med disse nye tilføjelser i produktprogrammet har Volvo Trucks seks elektriske lastbilmodeller i serieproduktion globalt – det bredeste udvalg af elektriske lastbiler i branchen.

 

- Dette er en milepæl og beviser, at vi leder transformationen af branchen. Det er mindre end to år siden, vi fremviste vores tunge elektriske lastbiler for allerførste gang. Nu øger vi produktionskapaciteten og vil levere disse fantastiske lastbiler til kunder over hele Europa, og senere også til kunder i Asien, Australien og Latinamerika, siger Roger Alm, President for Volvo Trucks, i en pressemeddelelse.

Serieproduktion af Volvos tungeste elektriske lastbiler starter på Tuve-fabrikken i Göteborg i Sverige, og næste år følger fabrikken i Gent i Belgien efter. Volvo producerer de elektriske lastbiler på samme monteringslinje som sine konventionelle lastbiler, hvilket giver høj produktionsfleksibilitet og store synergieffekter. Batterierne er leveret af Volvo Trucks’ nye batterifabrik i Gent.

 

Efterspørgslen efter elektriske lastbiler er hastigt stigende på mange markeder, hvor en af drivkræfterne er transportkøberes behov for at skifte fra fossilfri til bæredygtig transport for at nå deres egne bæredygtighedsmål. Volvo Trucks' elektriske produktprogram kan dække transportbehovet for ca. 45 % af alt det gods, der transporteres på landevej i Europa i dag*.

 

- Vi har solgt mere end 1.000 enheder af vores tunge elektriske lastbiler og mere end 2.600 af vores elektriske lastbiler i alt. Vi forventer, at mængderne vil stige markant i de næste par år. I 2030 skal mindst 50 % af de lastbiler, vi leverer globalt, være elektriske, siger Roger Alm.

Volvo Trucks' udvalg af elektriske lastbiler med seks forskellige modeller dækker en bred vifte af transportopgaver som bl.a. bydistribution og renovationskørsel, regional transport og anlægskørsel.

 

*I henhold til Eurostats “Road Freight Transport by distance”-statistik (2018) transporteres ca. 45 % af alt gods på landevej i Europa mindre end 300 km.

 

Læst i alt:

654 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger