23948sdkhjf

Ny virksomhed til brugte lastbiler

Volvo Trucks undersøger nye måder at udvide forretningen for brugte lastvogne på de europæiske markeder. Arrow Trucks Sales, som er en veletableret amerikansk virksomhed, kommer nu til Europa, og brugte lastvogne fra alle lastvognsmærker vil fra efteråret 2018 blive handlet fra en base i Berlin.

Arrow Truck Sales, Inc., et datterselskab i Volvo Group Holding i Nordamerika, blev etableret i 1950 og er vokset til at blive det førende sted i USA at handle brugte lastbiler i det mellemtunge og tunge segment. Arrow har opbygget et solidt omdømme i den nordamerikanske lastvognsindustri ved at forsyne kunderne med brugte lastvogne af høj kvalitet.

Det nye selskab, Arrow Truck Sales GmbH, vil operere selvstændigt og uafhængigt af Arrow i USA og de nuværende afdelinger for brugte lastbiler i Volvo Trucks’ markedsselskaber og Truck Centre i Europa. Det starter som en mindre enhed med lokaler uden for Berlin, tæt på lufthavne, motorveje og Volvo Truck Centeret i Wildau.

»Brugte lastvogne er en vigtig del af vores nuværende forretningsmodel og bliver sandsynligvis endnu vigtigere fremover med et øget behov for fleksible ejerløsninger hos vores samarbejdspartnere,« udtaler Roger Alm, direktør for Volvo Trucks Europa.

Andreas Gustafsson, som har en baggrund i Volvo, bliver adm. direktør for Arrow Truck Sales GmbH. Mikko Nevala, nuværende chef for afdelingen for brugte lastvogne i Volvo Trucks Finland, bliver direktør for indkøb og salg i den nye enhed.

»I dag er markedsplatformen for brugte lastvogne meget digital. Men vi anser stadig online-marketing og e-handel for områder, hvor vi har mulighed for at udvikle os yderligere. Det handler om at gøre det let og bekvemt for kunderne at finde og købe en brugt lastvogn af høj kvalitet,« siger Andreas Gustafsson, Managing Director Arrow Truck Sales GmbH.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236