23948sdkhjf

Så ruller de nye Volvo-serier af samlebåndet

Volvo Trucks' nye generation af tunge lastbiler - Volvo FH, FH16, FM og FMX - er nu sat i serieproduktion på Volvos produktionsanlæg i Sverige, Belgien og Rusland.

- Vi er stolte af den store investering, der er lagt i udviklingen af disse fire nye modeller, som alle vil bidrage væsentligt til både øget sikkerhed på vejene og yderligere reduceret miljøpåvirkning. At udvikle nye lastbilmodeller, kræver et stærkt ingeniørarbejde og et stort teamwork på tværs af hele Volvo-organisationen inklusiv vores leverandører, hvilket får denne produktion til at være ekstra speciel for alle involverede. Især i betragtning af det udfordrende år, vi lige har været igennem, udtaler Roger Alm, adm. direktør for Volvo Trucks.

Volvo FM- og FMX-lastbilerne har med et helt nyt førerhus fået rejst A-stolpen. Det giver chaufførerne helt op til én ekstra kubikmeter plads og øget lys inde i førerhuset.

Andre vigtige opdateringer er den nye digitale instrumentering og det adaptive fjernlys for øget sikkerhed på Volvo FH og FH16.

De nye Volvo FH-, FM- og FMX-lastbiler er også udviklet til elektrificerede drivliner med produktionsstart i løbet af 2022.

- Det betyder, at vores kunders overgang til fossilfri transport kan ske gnidningsfrit, da de kan fortsætte med at køre deres samme foretrukne Volvo-lastbilmodel, siger Roger Alm.

Lastbilerne vil i første omgang blive samlet på Volvo Trucks' produktionsanlæg i Gøteborg i Sverige, Gent i Belgien og Kaluga i Rusland. Samlefabrikken i Tuve nær Gøteborg har produktionsstart her i marts 2021.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218