Selandia får en fleksibel Volvo FH
Selandia uddannelsescenter i Slagelse har fået leveret en Volvo FH med fragtlad og træk, så bilen kan køre med anhænger.
Lastvognen er udstyret med 3 passagersæder foruden førersædet. Der er monteret et kamera i bilens venstre side, så kørelæreren kan se ned langs bilens venstre side på 2 skærme. Desuden er der monteret pedaler i begge sider samt display med information om kørslen til kørelæreren.
Bilen er solgt og leveret af Steen Sjøberg, Titan Lastvogne A/S i Ringsted.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.