23948sdkhjf

Unicon lægger rekordordre på el-lastbiler til danske veje

Unicon vil lægge Danmarks til dato angiveligt største private enkeltordre på elektriske lastbiler, som skal køre på danske veje. Der er tale om 11 Volvo FM Electric, der skal opbygges til betonbiler – med leverancestart i 2022.

- Med ordren og samarbejdsaftalen sætter vi handling bag vores CO2-emissionsmål for distributionen, og vi cementerer vores rolle som frontløber for byggebranchen i både Danmark og på verdensplan. Vi ser meget frem til samarbejdet med Volvo Truck Corporation, der vil give os unikke muligheder for sammen at udvikle de helt rigtige komplette elektriske løsninger for lastbiler og opbygninger til vores distribution, udtaler Christian Elleby, der er supply chain & procurement director i Unicon.

De tunge køretøjer til betonindustrien er blandt de sværeste at elektrificere. Derfor er der ifølge adm. direktør Peter Ericson fra Volvo Danmark tale om et væsentligt og fremsynet samarbejde, som de forventer sig meget af:

- Med aftalerne tager vi sammen et vigtigt skridt i at udbrede fossilfrie distributionsløsninger til betonindustrien, hvor elektrificering af tunge køretøjer ellers udgør den måske vanskeligste opgave. Vi er glade for at have Unicon med ombord som en af vores strategiske samarbejdspartnere, og vi forventer meget læring og udvikling som følge af samarbejdet til gavn for en hel branche, siger Peter Ericson.

Unicon har sat et mål om at reducere CO2-udledningen fra sin flåde med 30 procent i 2025 sammenlignet med 2019. Unicon har samtidig en klar strategi om, at flåden af betonbiler skal være emissionsfri i 2035.

- Med de nye elektriske betonbiler er vi klar til at understøtte krav om emissionsfrie byggepladser i Danmark, som vi blandt andet ser fra Københavns Kommune, men også fra flere entreprenører og bygherrer. Foruden at bidrage til vores egne mål inden for bæredygtighed er det også væsentligt for os som virksomhed at kunne skabe nogle bedre arbejdsmiljøer på danske byggepladser, hvorfor vi håber, at vores emissionsfrie betonbiler vil gavne både vores kunder og de byer, vi kører i, lyder det fra Christian Elleby.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237