23948sdkhjf

Volvo Danmark holder stadig Åbent Hus – men kræver registrering for sikkerhedens skyld

På trods af den øgede spredning af Covid-19 i Danmark og det fortsatte forsamlingsforbud på mere end 100 personer, så gennemfører Volvo Danmark sit udendørs Åbent Hus-arrangement 28. august. Dog kræver det nu, at deltagerne registrerer sig og vælger et tidspunkt på volvotrucks.dk/aabenhus. Desuden vil der blive taget en lang række forholdsregler for at sikre afstand og forebygge smitte.

Det vil være muligt at tilmelde sig arrangementet på volvotrucks.dk/aabenhus. Her skal man samtidig vælge et tidsrum, hvor man vil deltage. Der vil desuden iværksættes en lang række forholdsregler for at sikre gæster og medarbejderes sundhed og sikkerhed, herunder opsætning af hegn og afspærring, håndsprit, ansigtsmasker og handsker tilgængeligt for alle, der er rengøringspersonale på pladsen hele dagen etc.

»Vi havde naturligvis håbet på, at forsamlingsforbuddet var blevet hævet til 200 som planlagt, men efter en dialog med de lokale myndigheder har vi valgt at holde fast i arrangementet. Dog bliver det med dette lidt anderledes set up, hvor alle skal registrere sig på forhånd, og vi tager desuden alle fornødne sikkerhedstiltag. Vi er overbeviste om, at vi på den måde kan vise vores nye anlæg og lastbiler frem på en fuldt ud sikker og forsvarlig måde. Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere har forståelse for denne fremgangsmåde,« siger Helle Hessel, presseansvarlig for Volvo Danmark.

Arrangementet foregår på Højager 7, 2630 Tåstrup fra kl. 14 til 20 fredag 28. august.

Kl. 14.30 vil repræsentanter fra Volvo og Høje Taastrup Kommune holde indvielsestaler ,og det røde bånd vil blive klippet over. I umiddelbar forlængelse heraf præsenteres de fire nye Volvo-modeller, der blev lanceret i foråret, for første gang på dansk jord.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234