23948sdkhjf

Volvo Trucks Tyskland skal levere 20 tunge elektriske lastbiler til Amazon

Volvo Trucks Tyskland vil inden årets udgang levere fuld-elektriske tunge lastbiler til Amazon i Tyskland. De 20 Volvo FH Electric forventes at køre mere end én million kilometer på landevejene årligt med elektricitet som drivkraft i stedet for diesel.

Tunge lastbiler og andre erhvervskøretøjer står for ca. 36 % af Tysklands udslip fra indenlandsk transport, hvilket gør CO2-reduktion ved landevejstransport til et vigtigt område at tage fat på.

- Store aktører i transportbranchen spiller en nøglerolle for at lede transportindustriens bestræbelser på at sænke sine CO2-udledninger. Derfor er jeg glad for samarbejdet mellem Amazon og Volvo, og at vi kan hjælpe Amazon med at reducere deres emissioner ved længere og tungere transportopgaver, siger Jessica Sandström, Senior Vice President for Product Management hos Volvo Trucks.

Volvo Trucks indledte i september i år serieproduktionen af tunge elektriske lastbiler.

- Globalt har vi nu seks elektriske lastbilmodeller klar til bestilling og i serieproduktion for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter CO2-reduktion ved godstransport. Dette er et opmuntrende skridt fremad i kampen for at reducere klimaforandringerne, udtaler Jessica Sandström.

De elektriske versioner af Volvos vigtigste lastbiler i sit modelprogram – de tunge Volvo FH-, Volvo FM- og Volvo FMX-lastbiler – vil spille en afgørende rolle for at nå Volvo Trucks globale mål om, at 50 % af alle solgte nye lastbiler i 2030 vil være batteri- eller brændselscelle-elektriske. Disse elektriske tunge lastbiler kan køre med en samlet vogntogsvægt på op til 44 tons, og de tre nævnte modeller repræsenterer omkring to tredjedele af Volvos samlede lastbilsalg.

Hos Amazon vil de elektriske Volvo-lastbiler erstatte dieseldrevne lastbiler og spille en nøglerolle i elektrificeringen af virksomhedens forsyningskæde.

- Amazon er forpligtet til at reducere CO2-udslippet fra sin flåde, og hidtil har den regionale del af transportarbejdet været notorisk svært at reducere CO2-udledningen fra, forklarer Andreas Marschner, Vice President Transportation Services Europe hos Amazon.

- Derfor er det en kritisk milepæl at byde disse fuld-elektriske Volvo-lastbiler velkommen i vores flåde. Vi driver et af de hurtigst voksende elektrificeringsprogrammer inden for kommerciel landevejstransport, og vi vil fortsætte med at investere og udvikle for at fjerne CO2-udslip og udføre emissionsfri levering af pakker til vores kunder, siger han.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203