Volvos nye lastbilserier er udskudt et halvt år
Corona-krisen har ikke kun ført til nedlukninger af lastbilfabrikker over hele verden – men nu bliver introduktionen af helt nye lastbiler også ramt af pandemien.
Volvo Trucks lancerede for en måned siden nye generationer af Volvo FM-, FMX-, FH- og FH16-serierne. Men kunderne – og vi andre – må vente lidt længere end planlagt på at få dem at se på de danske og europæiske veje.
Oprindeligt skulle produktionen af de nye Volvo-serier gå i gang i september i år – men nu er produktionsstarten udskudt til marts 2021 pga. corona-krisen.
Det betyder også, at salget af de nye lastbiler først går i gang i efteråret 2020.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.