23. november 2022 - 08:55

App linkNu på Google Play

Zleep Hotels bliver del af ny super-rasteplads ved Horsens

Zleep Hotels bliver del af ny super-rasteplads ved Horsens

Illustration: Recharge City

23. november 2022 - 08:55

Jakob Bargmann

Når parkerings- og opladningscentret, Recharge City åbner i 2024, vil det 270.000 kvm store areal foruden parkeringsområde, restauranter og tankanlæg huse et Zleep hotel. Zleep Hotel Horsens får 164 værelser fordelt over fem etager, lounge- og morgenmadsområde samt bar og reception. Hotellet får adresse centralt i landet ved afkørsel 57 Horsens Syd på motorvej E45.

 

- Jeg er glad og stolt over, at Recharge City har valgt at investere i Zleep Hotels til deres kommende parkeringscenter. Der er ingen tvivl om, at vi er et rigtig godt match, idet vi hos Zleep Hotels tilbyder en rigtig god overnatning, effektive systemer og en tidlig morgenmad, så langturschaufføren eller den almene bilist hurtigt kan komme på farten igen, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Også projektdirektør i Recharge City, Charlotte Ørnsvig, er begejstret for det nye samarbejde, idet Zleep Hotels allerede favner projektets ønskede målgrupper og vil kunne øge interessen blandt mulige restauratører:

 

- Vi er stolte over, at et kendt hotelbrand som Zleep Hotels er vores første officielle samarbejdspartner i porteføljen. Det er fantastisk, at de ser et stærkt potentiale i at være en del af Recharge City, hvor vi generelt ønsker at højne kvaliteten for det at holde et hvil og tage en pause. Zleep Hotels' produkt favner alle vores ønskede målgrupper – både chauffører, der skal holde 45-timers hviletid udenfor lastbiler, forretningsrejsende, turister eller overnattende, som er i området.

 

- Med en hotelaftale med Zleep Hotels forventer vi øget interesse fra restauranter, som kan komplimentere hotellets overnatningstilbud med frokost og aftenservering, og som også ønsker at være en del af fremtidens parkerings- og opladningscenter, fortæller Charlotte Ørnsvig.

Læst i alt:

2369 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger