23948sdkhjf
Del siden
Job

Shippingmedarbejder

Port Agency, Stevedoring & Logistik ShipCargo, en del af SDK FREJA Gruppen, søger en engageret og teknisk stærk Shippingmedarbejder til vores team i Aalborg. ShipCargo har stor erfaring med havneoperationer og vi har en innovativ tilgang til dynamiske løsninger for både lokale og internationale virksomheder.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Hos ShipCargo arbejder vi hver dag på at støtte vores kunders behov gennem skræddersyede løsninger inden for offshore-projekter, havnelogistik, stevedoring og agency, hvilket gør os til en stærk partner for virksomheder, der benytter maritime transportløsninger til globale markeder.

Vi tilbyder en alsidig rolle, hvor du som en del af vores team, får mulighed for at arbejde med spændende maritime opgaver inden for skibsklarering, projektledelse og logistik.

Om stillingen:
Som Shippingmedarbejder vil du indgå i vores vagtordning, der planlægges ca. 3 måneder forud, og samtidig får du ansvaret for en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Port Agency & Skibsklarering:
    Stå for skibsklarering og sikre en gnidningsfri håndtering af skibe i havn.
     
  • Stevedoring & Logistik:
    Koordinere lastning, losning og transport af gods med fokus på effektivitet, sikkerhed og kundetilfredshed
     
  • ISO 9001 & 45001 håndtering:
    Sikre overholdelse af kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
     
  • Projektledelse og -styring:
    Sammen med teamet styrer du større logistikprojekter, og sammen sikrer vi optimal ressourceudnyttelse
     
  • Mandskabshåndtering og arbejdsledelse:
    Organisere og lede teamet i daglige operationer

Hvem er du?
Vi søger en selvstændig og handlekraftig person med en brancheuddannelse eller tilsvarende erfaring, som trives med både administrative opgaver og praktisk arbejde på kajen, hvor du med din viden og kreativitet er med til at finde de mest optimale løsninger.

Du har en teknisk interesse og flair for maritime opgaver, er initiativrig, tænker kreativt og sikrer høj kvalitet og effektivitet i alt, hvad du foretager dig, og du er komfortabel med at indgå i vores vagtordning, der er placeret uden for normale arbejdstider.

Erfaring med lastning, losning, agency samt logistikopgaver er meget ønskeligt, men ikke en forudsætning. Hvis du har flair, interesse og evnen til hurtigt at lære og tilpasse dig nye opgaver, vil vi også meget gerne høre fra dig. Stærke kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk samt et kørekort B er desuden en fordel.

Vi tilbyder:
Hos ShipCargo får du en arbejdsplads med højt til loftet og en kultur, hvor dine ideer og bidrag bliver værdsat. Vi arbejder tæt sammen, bruger hinandens styrker og sørger for, at vi hver dag har det godt sammen – både fagligt og socialt. Her får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fællesskab, hvor arbejdsglæde og faglig stolthed går hånd i hånd.

Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der er mulighed for faglig udvikling og ansvar i en organisation, der sætter pris på initiativ og samarbejde. Vores kultur vægter teamwork og personlig udvikling højt, og vi ser frem til at byde dig velkommen med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdspladsens adresse er: ShipCargo Ltd., Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø

ShipCargo Ltd.
Landdybet 10
9220 Aalborg Ø
Danmark

Sådan ansøger du

Er du klar til at tage udfordringen op?

Hvis du føler, at denne stilling er som skabt for dig, så tøv ikke med at søge! Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Ingemann Andersen på telefon +45 40 26 88 85.

Søg job

Send til en kollega

0.111