23948sdkhjf
Del siden
Job

Udekørende salgskonsulent til dækbranchen

Er du sælger i hjertet, og har du erfaring fra autobranchen eller dækbranchen? Kan du se dig selv i et job med gode udviklingsmuligheder, hvor servicering af kunderne er i højsædet, så er det dig vi leder efter!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Om jobbet 

Vi søger en udekørende salgskonsulent til salg af dæk og fælge til vores segment indenfor person- og varevogne. Du vil være på landevejen det meste af tiden, hvor du skal opsøge nye og eksisterende kunder, som primært vil være autoværksteder og bilforhandlere. Du får frihed under ansvar og planlægger selv din arbejdsdag, det vigtigste er, at du når dine mål og leverer kundeservice i topklasse.

Hos os får du mulighed for at være med til at forme vores fremtid inden for dækbranchen. Du vil få en stor grad af selvstændighed og ansvar for din egen kundeportefølje.

  • Fastholdelse og udvikling af eksisterende kunder
  • Salg og ordremodtagelse via telefon og mail 
  • Tilbudsgivning og opfølgning på forespørgsler
  • Deltager aktivt i diverse arrangementer med kunder og samarbejdspartnere
  • Samarbejde med leverandører
  • Generere nye Leeds

Du bliver en del af et stærkt og selvkørende salgsteam med stor viden indenfor dækbranchen, som altid er parate til at hjælpe dig. Vi værdsætter et godt kollegialt miljø, og vi forventer, at du bidrager med et positivt og forandringsparat mindset. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – vigtigere er det, at du har lyst til at arbejde med kunder og give en god service og rådgivning.

Det er en fordel at du har erfaring fra enten autobranchen eller dækbranchen, og at du har bopæl i Jylland. Stillingen er på 37 timer, tiltrædelse er februar 2025.

Om dig

  • Du brænder for opsøgende salg og kundepleje
  • Du er serviceminded og har masser af gå-på-mod
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er god til mennesker og til at opbygge relationer
  • Du er teknisk anlagt, god til IT og ERP-systemer

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for karriereudvikling inden for salg
  • Et dynamisk og inkluderende arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Mulighed for bilordning

Vores værdier:
Du bliver en del af en familievirksomhed, hvor vores værdier er en vigtig del af vores hverdag. 
Du kan læse mere om os på www.ovethi.dk


Hvem er Ovethi - din (måske) nye arbejdsgiver?
Vi er en af Danmarks førende dækspecialister i tre generationer og beskæftiger i dag godt 70 medarbejdere, fordelt på koncernens 10 afdelinger over hele landet. Vi importerer og markedsfører alle anerkendte kvalitetsmærker inden for dæk, fælge og hjul til alle formål. Til person-, vare- og lastvogne, entreprenør samt landbrug, industritrucks og andre specialmaskiner – B2B såvel som detail.

Ovethi Dansk Dækservice A/S
Odensevej 35-37
5591 Gelsted
Danmark

Sådan ansøger du

Vil du med ombord hos Ovethi? 
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt på mail: job@ovethi.dk 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Salgschef Mogens Petersen på Tlf.: 23 68 58 94. 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor du vil være en del af Ovethi.

Søg job

Send til en kollega

0.027