Værkfører søges – brænder du for kundeservice og ledelse?
Vi søger en engageret værkfører, der sætter kundeservice i højsædet og trives i en dynamisk hverdag. Du er smilende, imødekommende og betjener kunderne høfligt med fokus på deres individuelle behov.
Stillingen er ledig, da vores nuværende værkfører har fået nye opgaver i huset.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Kundebetjening både telefonisk og personligt
- Booking og disponering af arbejdsopgaver
- Professionel rådgivning af personale
- Behandling af indkøbsfakturaer
- Klargøring af arbejdskort til fakturering
Din profil:
Vi ser gerne, at du har en grundlæggende teknisk forståelse, fx en uddannelse som lastvogns- eller automekaniker eller lignende, samt erfaring med ledelse. IT-kendskab er et krav, og evnen til at kommunikere på engelsk og/eller tysk vil være en fordel.
Du trives i en varieret hverdag, hvor opgaverne sjældent er de samme. Du brænder for at løse de administrative opgaver, der er en naturlig del af værkstedsdriften.
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 37 timer i en international virksomhed
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Gode arbejdsforhold og en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
Du kan læse mere om ESA Trucks Danmark på vores hjemmeside: www.esatrucks.eu/da.