Garantiansvarlig / Indskriver
Tagethomsen.dk i Randers søger Garantiansvarlig/Indskriver, der har lyst til at blive en del af vores team af dygtige medarbejdere, hvor god kundeservice og kvalitet er i højsædet.
Erfaring fra lignende job vil være en fordel, og erfaring fra autobranchen og teknisk indsigt er et krav. Du er uddannet mekaniker, som er glad for faget, men du ønsker at udvide dit arbejdsområde med kundeservice og administrative opgaver. Måske er din ambition på sigt at udvikle dig til værkfører.
Hos TAGETHOMSEN.DK får du muligheden for at uddanne og udvikle dig administrativt, samtidig med at du bevarer dine faglige kompetencer og tekniske erfaring.
Dine opgaver bliver garantibehandling, indskrivning, kundeservice og mekanisk fejlfinding og service. Du får en central rolle, hvor du varetager det administrative samspil mellem kunde, værksted og importør, og du fungerer også som souschef for værkføreren.
Som person er du selvstændig, struktureret, vedholdende og løsningsorienteret. Du kan læse og skrive engelsk og er rutineret IT bruger.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Garantiansvarlig
- Kundemodtagelse og indskrivning
- Kundekontakt pr. telefon og mail
- Fakturering
- Mekanisk fejlfinding og service
- Deltage i ledelse af værkstedet
Vi tilbyder:
- En travl og spændende hverdag med selvstændige arbejdsopgaver
- Et godt arbejdsklima blandt dygtige og engagerede kolleger
- Personlig udvikling og efteruddannelse
- En attraktiv løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
Send din ansøgning, mrk. ”Garantiansvarlig” pr. mail til info@tagethomsen.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der indkaldes til samtaler løbende.