Brølstærk svensker til nordjysk entreprenør
Jørgensens Total Entreprise har fået leveret en Volvo FH 750 8x4 opbygget med Loglift F265Z-kran og Multilift Ultima 26Z-kroghejs.
Bilen er tridem chassis med 4.300 akselafstand. Sawo i Støvring har forestået opbygningen med Loglift 265Z-kranen med 2 hydrauliske udskud, hvor den opnår rækkevidde på 9,5 meter. Denne er leveret med siddenock, hvorfra chaufføren kan betjene den med Loglifts velkendte 2+2 styring med håndtag og pedaler.
Bag kranen er monteret et Multilift 26Z kroghejs med knæktårn. Det er udstyret med ilgang, hurtig tip og hovedcylinderbeskyttelse. Fra siddenock kan både krogarm og combilock betjenes.
Der er monteret lodrette skørter i begge sider, med vandret alu-dørk fra bagkant førerhus til 2. aksel.
Jørgensens Total Entreprise ApS har hovedsæde i Aalborg og arbejder primært inden for nedbrydningsarbejde.