To nye multichassiser til Vodskov
Nordjysk Transport Service har indsat to nye AMT-multicontainerchassiser i tjenesten.
Med udskud foran akslerne og i bag kan denne type chassis tilpasses alle container typer og stadig med optimal vægtfordeling. Chassiset er desuden ADR-godkendt til både EX2/3 samt til AT/FL, hviklet betyder, at der kan fragtes både containere og tanke inden for ADR-konventionen.
Begge trailere er opbygget med BPW-aksler med tromler og med liftaksel på 1. aksel. Udstyret omfatter også værktøjskasse, reservehjulsbeslag, ekstra baklygter samt ADR-påkrævet udstyr som slukker i skab mm.
MTDK A/S har stået for opbygning, klargøring samt levering af de nye multicontainerchassiser.