Ny bog om unikt vognmandspar
Ægteparret Jens Harry og Maren Nielsen fra Aars er et livsstykke i den danske vognmandsbranche – og nu er deres historie udkommet i bogform.
Jens Harry Nielsen havde rundet de ni årtier, før han indstillede sin vognmandsforretning – og 98-årige Jens Harry og hustruen Maren har i samarbejde med Henrik Ladefoged fra klubben ”Danske chauffør på Østeuropa og Mellemøsten” sat deres livsfortælling – herunder mere end 60 år med at drive vognmandsfirma – sammen i en bog, der fik premiere på udstillingen Transport 2023 i Herning for nylig.
Vognmandslivet startede i 1951, da Jens Harry skulle købe en landejendom, men i stedet kom hjem til Maren med 15 år gammel Triangel-lastbil – og derfra begyndte et liv i transportbranchen med mange oplevelser og udfordringer undervejs.
Alle de små og store historier fra Jens Harry og Marens oplevelser kan man læse i bogen ”Historien om Maren og Jens Harry’s lange liv i transportbranchen”. Interesserede kan rekvirere bogen via mail-adressen perhelbo5@gmail.com.