Ældre mand kørte ind i lastbil
Tirsdag formiddag klokken 10.53 ramte en 89-årig mandlig bilist fra Hillerød en lastbil, som blev ført af en 23-årig mand fra Valby, oplyser Nordsjællands Politi.
Uheldet skete i rundkørslen ved Herredsvejen, og manden har formodentlig taget fejl af speeder og bremse og er dermed kørt ind i lastbilen. Der skete umiddelbart ingen personskade ved uheldet.