Daimler Truck lancerer ny lastbilserie
Daimler Truck har lanceret Rizon – et nyt mærke i det lette lastbilsegment – i USA.
Rizon kommer i en række forskellige konfigurationer med batterielektrisk drivline i det lette lastbilsegment Class 4-5.
Rizon kommer i tre i grundlæggende modelvarianter, e18L, e16L og e16M med op til godt og vel 8 tons totalvægt i den største udgave (e18L).
L-varianterne kommer med tre batteripakker med en rækkevidde på op til 160 miles (257 km) på en enkelt opladning, mens M-versionen rækker op til 110 miles (177 km).
Ser man nærmere på Rizon, er der en slående lighed med Fuso Canter, som også er en del af Daimler Truck-familien. Den elektriske Fuso eCanter blev lanceret tilbage i 2017 og er netop på vej til at rulle ud i en ny og forbedret udgave. Med Rizon har Fuso eCanter altså fået en amerikansk makker som endnu et eksempel på gevinsterne ved Daimler Trucks globale udviklingsplatform.