23948sdkhjf

Dansk trailerproducent mander op øst for bæltet

MTDK A/S, som står bag trailerbrandet AMT Trailer, retter ekstra fokus på branchen øst for Storebælt med ansættelsen af en ny mand til at tage sig af netop dette område af landet.

MTDK har base i Randers, men ønsker at styrke tilstedeværelsen i hele landet, og til det formål er Jan Jespersen nu en del af staben hos MTDK, der er en af ganske få danske trailerproducenter.

- Vi har en stor ambition om at ville være endnu mere til stede over hele landet med rådgivning og vejledning, når vores kunder skal investere i nyt eller brugt transportmateriel, udtaler indehaver Morten Tang, som grundlagde MTDK A/S for snart to årtier siden.

Helt fra starten har det været en klar ambition at kunne tilbyde de bedste og mest innovative løsninger, som markedet efterspørger. Med AMT-produkterne har vi mulighed for at kunne hjælpe størstedelen af de danske vognmænd og transportører med at øge effektiviteten og dermed styrke forretningen samt konkurrenceevnen, siger Morten Tang, der har egen teknisk afdeling i Randers.

Den nye MTDK-sælger Jan Jespersen er 54 år og har bl.a. erfaring fra værkstedsdrift samt udlejning af transportmateriel gennem bl.a. PEMA.

Jan Jespersen slutter sig til MTDK's salgsteam, som derudover består af Søren Holde, Ian Tambo og Morten Tang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078