Roesæsonen kickstartes med ny AMT-tipper
Dalmose Vognmandsforretning ApS har til den igangværende roesæson opgraderet vognparken med en ny AMT TKL400 Eco volumentipper.
Den nye trailer er leveret på BPW-aksler med tromler og med lift på 1. og 4. aksel.
Kassen er monteret med plast i både bund og sider, og lakeringen er udført i klassisk sølvgrå farve.
På traileren er der monteret ekstra lygter og baklys samt blitzblink, der både lyser bagud og til siderne.
Indvendig er der monteret lys i kassen, så chaufføren kan følge med i, hvordan der læsses.
På venstre side er der monteret værktøjskasse og kost-/skovlbeslag.
Bagenden er lukket af med plast på kofangeren og afsluttet med en bred stænklap.
På toppen er monteret automatpresenning fra Ecotop.
Den nye AMT-trailer er opbygget og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.