Ændrer bestemmelser om vandels- og kapitalkrav
Færdselsstyrelsen ændrer bestemmelserne om vandels- og kapitalkrav i bekendtgørelse om godskørsel. Det oplyser styrelsen i en nyhedsmail.
Ændringerne har primært to formål:
Fremadrettet vil den årlige regulering af kapitalkravene alene skulle offentliggøres på Færdselsstyrelsens hjemmeside fremfor den nuværende løsning, hvor de årligt reguleres i de eksisterende bekendtgørelser
Vandelskravene præciseres i begge bekendtgørelser, så de er i overensstemmelse med bestemmelsen fra EU-forordningen, som de udspringer fra.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2024.
Du kan læse mere på Retsinformation om Bekendtgørelse om godskørsel.