Nyt lift-event vender tilbage næste år
Den første danske liftmesse, som fandt sted i maj 2023, var en stor succes.
Derfor gentages udstillingen 16.-17. maj i 2024.
Konceptet og ideen bag messen er skabt af en række af de førende producenter og forhandlere inden for liftbranchen, som er gået sammen om at etablere Danmarks største udendørs messe med fokus kun på lifte og minikraner.
- Vi besluttede ret hurtigt, at messen skulle afholdes igen i 2024 på baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra både messegæster og udstillere. Kort tid efter dette års messe, var alle stande allerede udsolgt til næste år på trods af, at antallet af udstillere er udvidet for at imødekomme efterspørgslen. Vi hører desuden, at Norge og Sverige leger med tanken om at lave det samme setup i deres markeder. Så vi har helt sikkert ramt noget interessant , udtaler formanden for foreningen Dansk Liftmesse Henrik Skibsted, som også er adm. direktør i liftfirmaet Ahern Denmark.
På messen vil de i alt 21 udstillere præsentere et bredt udvalg af bl.a. lastbil lifte, saxlifte, bomlifte, minikraner, spiderlifte og meget andet.
Dansk Liftmesse finder sted på ZBC Transport & Logistikskolens udendørs areal på Dalsvinget 18 i Slagelse. , 4200 Slagelse. Messen har åbent torsdag 16. maj kl. 10-18 og fredag 17. maj kl. 10-14.