23948sdkhjf

Politiet slog til: Langede bøder ud for flere hundrede tusinde

Det blev uddelt bøder for flere forskellige forseelser, da Tungvognscenter Syd i uge 43 foretog kontrol på Sønderjyske Motorvej.

Onsdag den 23. oktober i tidsrummet fra klokken 9 til 15 foretog Tungvognscenter Syd kontrol på rastepladsen ved Øster Løgum V på Sønderjyske Motorvej.

Kontrollen blev gennemført i samarbejde med Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Indsatsen førte blandt andet til fire sager om manglende betaling af vejbenyttelsesafgift.

Den ene sag handlede om en lastbil, som i 19 dage i løbet af den sidste måned havde kørt på de danske motorveje uden at betale vejbenyttelsesafgift. Idet der var tale om et firma, som tidligere har lavet samme forseelse, blev der for den ene lastbil opkrævet 158.500 kroner i bøde.

Der blev også uddelt bøder for manipulation af det forureningsbegrænsende udstyr. En udenlandsk lastbil havde fået lavet manipulation af softwaresystemet, så den forurenede langt mere end tilladt. Lastbilen blev derfor fulgt til et værksted og undersøgt, hvorefter det var op til den udenlandske virksomhed at få lovliggjort lastbilen. Bøden blev på 35.000 kroner inklusiv 10.000 kroner for manglede indberetning vedrørende den udenlandske chaufførs arbejde i Danmark.

Kontrollen førte også til, at der forventes at blive fremsat et bødekrav på 95.000 kroner i en anden sag. Her stemte et læs affald på godt 25 ton, der skulle eksporteres, ikke overens med følgedokumenterne. Der var heller ikke søgt om tilladelse til eksport. Affaldet blev returneret til afsenderen.

Derudover blev der uddelt en bøde på 35.000 kroner til en dansk virksomhed, der kørte godskørsel for fremmed regning, selvom deres tilladelser var inddraget.

Et foreløbigt overslag over det samlede bødekrav er på cirka 394.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05