Natarbejde lukker tunnelen
Trafikanter i København må indstille sig på natlige omkørsler ved Bellahøj i den kommende weekend.
Vejdirektoratet oplyser, at Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj vil være spærret i begge retninger i tre nætter fra fredag 13. december til mandag 16. december.
Afspærringen skyldes nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på tunnelens betonkonstruktion.
Det oplyser Vejdirektoratet.
Frederikssundsvejstunnelen vil være spærret i begge retninger i de følgende tidsrum: Fredag 13. december klokken 23 til 5 næste morgen, lørdag 14. december klokken 23 til 5 næste morgen og søndag 15. december klokken 23 til 5 næste morgen.
Trafikanter henvises til at benytte parallelvejen over tunnelen som alternativ rute i de berørte perioder.
Vejdirektoratet understreger, at der også kan forekomme enkeltsporede afspærringer i tunnelen, når den er åben.