Selvkørende lastbiler bliver en realitet på to ruter
Selvkørende lastbiler bliver en realitet på to ruter i Texas.
Det oplyser Volvo og DHL, som samarbejder om at starte autonome operationer i USA.
De lastbiler, der skal testes, er Volvo VNL Autonomous, en model, der blev præsenteret tidligere i år. Godset vil i første omgang blive transporteret på to ruter, Dallas til Houston og Fort Worth til El Paso.
Volvo skriver i en pressemeddelelse, at der i denne første fase vil være en sikkerhedschauffør til stede for at overvåge ydeevnen.
- Tidlige brugere spiller en afgørende rolle for at fremskynde udrulningen og accepten af selvkørende teknologi, så vi kan validere både sikkerhed og driftspræstation. Vores samarbejde med DHL Supply Chain eksemplificerer potentialet i autonomi som en supplerende transportform, der øger fragtkapaciteten og optimerer effektiviteten i forsyningskæden, siger Sasko Cuklev, chef for On-Road Solutions hos Volvo Autonomous Solutions, i pressemeddelelsen.