23948sdkhjf

Ny importør i Danmark skifter ud på direktør-posten

Hedin Nordic Truck har ansat en intern mand til at lede lastbil-aktiviteterne i Danmark og Norden

John Hurtig tiltrådte 1. marts som ny CEO for Hedin Nordic Truck. Han kommer i rollen til at lede Hedin Nordic Trucks aktiviteter i Sverige, Danmark, Norge og Finland og erstatter Håkan Jönsson, som dermed forlader Hedin Mobility Group.

Hedin Nordic Truck overtog sidste år importen af Iveco i Danmark og Norden, herunder også driften af det importørejede Iveco-anlæg i Odense.

John Hurtig kommer senest fra Hedin Motor Company, som er koncernens distributionsvirksomhed for Ford i Sverige, hvor han har været CEO i næsten fire år. Forud for sin tid i Hedin Mobility Group har han også haft andre ledende stillinger i bilbranchen.

Takker afsat direktør

Anders Hedin, CEO for Hedin Mobility Group, er meget tilfreds med udnævnelsen af den nye CEO:

- John Hurtig har i sine år hos Hedin Mobility Group leveret stærke resultater. Vi befinder os i en udfordrende tid i branchen, hvor stærkt lederskab er afgørende for at skabe vækst og styrke vores kundetilbud. Med Johns erfaring, lederskab og engagement er jeg overbevist om, at han vil spille en nøglerolle i vores fortsatte udvikling. Jeg ser frem til at følge Johns videre rejse og den værdi, han vil tilføre Hedin Nordic Truck. Jeg vil også gerne takke Håkan Jönsson for hans indsats i Iveco-forretningen, og vi ønsker ham al mulig succes i fremtiden, udtaler Anders Hedin.

Skal vækste hurtigt

John Hurtig ser med optimisme frem til sin nye rolle:

- Jeg er taknemmelig for tilliden og glad for muligheden for at fortsætte min udvikling inden for Hedin Mobility Group. Nu ser jeg frem til at lære organisationen bedre at kende og sammen med teamet fortsætte med at styrke vores tætte samarbejde med Ivecos forhandlere i Norden. Målet er at skabe en markant volumenpåvirkning på kort tid, siger han.

- Hedin Nordic Truck har fortsat en italiensk arv og tilbyder de samme højkvalitetsprodukter fra Italien. Samtidig er organisation nu geografisk, kulturelt og beslutningsmæssigt meget tættere på sine nordiske kunder, og jeg ser frem til at arbejde sammen med vores dygtige teams i Sverige, Danmark, Norge og Finland for at bygge videre og levere de fordele, det giver vores kunder. Alt sammen med en målsætningen om at styrke Iveco-forretningen yderligere, udtaler John Hurtig.

Artiklen er en del af temaet Navne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093