23948sdkhjf

Gert Svith ruller ud med første Iveco

Vognmands- og entreprenørfirmaet Gert Svith A/S i Grenå hører til i den tunge klasse med et halvt hundrede store lastbiler til entreprenør-, kran- og blokvognskørsel. Dertil kommer en snes tunge entreprenørmaskiner fra rendegravere og gummigeder til gravemaskiner.

Nu er der også kommet en ny Iveco-entreprenørlastbil på listen i form af en 4-akslet Iveco X-Way 570 8x4*4, der skal beskæftiges med tung entreprenørkørsel på Djursland og i Midtjylland.

- Det er vores første Iveco i firmaet, og vi glæder os til at se, hvordan den klarer sig i forhold til vores øvrige vognpark, der især består af svenske lastbiler, fortæller direktør Henrik Svith. Han er 4. generation i virksomheden, der blev grundlagt for over 100 år siden.

- At vi nu prøver et nyt mærke skyldes, at vi har en god chauffør, Christian Tækker, der var frisk på at få ny bil, da Iveco kom med en løsning, der var interessant og passede til vores behov, forklarer han.

- Jeg er overbevist om, at det aldrig bliver godt, hvis man sætter en chauffør i en bil, han ikke kan lide at køre i. Christian har dog kørt i flere forskellige Iveco-lastbiler tidligere i sin karriere, og han var frisk på at prøve igen, siger Henrik Svith.

Iveco X-Way kom på markedet for ca. 5 år siden og er siden løbende blevet opdateret med produktforbedringer på mange punkter. Det gælder også den 6-cyl. 13-liters motor, der i sin nyeste udgave yder op til hele 570 hk.

- Jeg har kørt lastbil i mere end 25 år. Jeg startede i en Iveco EuroStar med 420 hk hos Friis-Pedersen i Nødager, og det var en fin bil dengang, fortæller chauffør Christian Tækker.

Fakta om Gert Sviths nye Iveco X-Way:

4-akslet X-Way (forstærket entreprenørversion) med parabelfjedre på forakslen og luftaffjedring på tandem- og bogieaksler. 6-cyl. 13-liters Cursor 13-motor å 570 hk/2.600 Nm tilkoblet 12-trins TraXon-gearkasse med krybegear. Navreduktion på trækakslerne med langs- og tværgående differentialespærrer samt styrbar og løftbar bogieaksel bagest.

Opbygning med 6,4 meter 3-vejs Nopa FTP-V320 tippelad med 5 mm Hardox-bund og hydraulikolietank integreret under ladet. Dertil hører 3-akslet AMT-kærre.

Vogntoget er malet af Vognmaleren i Assentoft, Randers samt solgt og leveret af Bache A/S i Aarhus v/Michael Bache

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.2