23948sdkhjf

Første krogbil til Tiufkær

I den spæde forårssol leverede Scania Frederikssund for nylig denne nye Scania R 660 8x4*4 opbygget med kroghejs til TCT. Den nye bil er en færdigopbygget koncept-krogbil direkte fra Joab-fabrikken i Sverige, hvorved byggetiden kan reduceres til kun 3-4 uger.

Joabs EcoDrive-kroghejs kan tilpasses kundens behov, så denne kan levere både hydraulik til alm. tip og til walking floor, ved blot et tryk på styrepulten i førerhuset.

På den færdigopbyggede konceptbil har opbyggerteamet hos Scania Frederikssund efterfølgende kælet for detaljerne ved blandt andet at lukke af med dørk over sideskørter, mellem bagskærmene og over baglygterne samt monteret trekanter ved bogien, monteret dobbelte baglygter og lukket bagenden pænt af.

Som på Teddy C. Tiufkærs andre biler har vi også på denne monteret diverse arbejdslamper, slingrelygter, horn på taget og en plade med lamper under tagspoileren osv.

Lakeringen er udført af Auma i Frederikssund.

Den nye bil skal sammen med en nyindkøbt overførselshænger indgå i firmaets flåde på 14 Scania og skal udføre nuværende opgaver som flis- og affaldskørsel og være med til at udvikle nye forretningsområder for virksomheden.

Bilen er solgt af Jes Cramer-Petersen, Scania Ishøj og Frederikssund. Bilen er finansieret gennem Scania Finans ved Henrik Sommer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235